I familier med et barn med handicap eller sygdom kan det ofte være meget krævende for forældrene at nå andre gøremål end at passe og drage omsorg for det handicappede barn. Det er ofte nødvendigt at tilrettelægge dagligdagen ud fra barnets behov for støtte, hjælp, behandling, undersøgelser etc.
Den øvrige families dagligdag påvirkes derfor væsentligt af situationen i hjemmet. Derfor kan det være nødvendigt at familien tilbydes aflastning til barnet, så den øvrige familie kan lade op og lave aktiviteter efter egne ønsker og behov, hvor der ikke skal tages hensyn til barnet med handicap eller det syge barn.