URMOVE blev stiftet i 2016 af Walid El-Mohammad og Mohamed Achiban, der begge har en bred socialpædagogisk baggrund med stor erfaring indenfor arbejdet med børn og unge, familier og voksne.
URMOVE har kvalificeret indsigt i de mange og vanskelige problemstillinger, som de unge kæmper med. Dette kan være misbrug, kriminalitet, unge med forskelligartede handicaps, børn og unge med psykiske diagnoser så som autisme, traumer samt børn og unge med manglende (motivation for) uddannelse/job, udsat for eksklusion og med generel sårbarhed.
URMOVE benytter anerkendte metoder og værktøjer, der er nødvendige for at opnå de aftalte resultater med den unge.
Med et bredt multikulturelt personale kan alle URMOVE’s indsatser leveres til tosprogede familier og tilpasses ønsker om brug af specifikke sprog eller dialekter.
URMOVE lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og synlighed.
Gennem direkte adgang til URMOVE’s dokumentationssystem kan anbringende myndighed/ myndighedssagsbehandler følge direkte med i sagsforløbet og følge indsats og progression.
URMOVE arbejder aktivt for at involvere og kvalificere den unges familie og netværk til at overtage og fastholde støtten efter, at foranstaltningen er afsluttet. Derfor starter vi alle sager med at udrede, udfolde og konkretisere den unges udfordringer/problematikker og ressourcer. Derefter udarbejder vi en løsningsorienteret behandlingsplan, som i samarbejde med myndighedssagsbehandleren indpasses i handleplanens mål og delmål, således, at alle ved hvad der skal arbejdes med, hvordan der skal arbejdes med det og hvornår vi skal være i mål.